FrimannKlanen

Vores liv i tekst og billeder

Jökulsárlón - Gletsjerlagune

Vi står tidligt op, for dagen i dag byder på en lang tur til Jökulsárlón gletsjerlagune som er en del af gletsjeren Vatnajökull. Det er en lang tur og det går bare lige ud, lige ud og lige ud. Da vi ankommer blæser det en halv pelikan, så man nærmest kan stå skråt uden at vælte.

Vi skal med en Amfibiebåd ud på lagunen og ifører os varmt tøj og regntøj. Kl.11.30 bliver vi tildelt redningsveste og så kører vi den korte tur rundt om en lille høj, og så ellers ud i lagunen, som er virkelig smuk i dagens flotte solskinsvejr. 

Ude på lagunen fortæller en guide om området og om hvordan gletsjeren er smeltet og dermed har efterladt lagunen åben og mulig at sejle på. Her er fugle, fisk og sæler og herinde kan sælerne være i fred for spækhuggerne, da disse ikke kan komme ind i lagunen.

Store isbjerge flyder rundt - blålige eller sortnede af sand og grus.

James Bond filmen "Die Another Day" blev optaget her i 2002. Her holdt skurkene til i et stort isslot i lagunen.

Da vi kommer tilbage til land, hører vi at den næste tur er aflyst på grund af for meget blæst - pyha, godt vi nåede vores tur.

Efter bådturen kører vi lige over på den anden side af vejen og ud til havet. Her ligger isbjergene også. Claus, Asbjørn, Malthe og jeg stiger ud af bilerne og går over det sorte sand og ned til "Vandkanten". Denne er svær at få øje på, da isen ligger skruet op på stranden. Men igen - solen skinner og lyset er fantastisk.


Skaftafell - Svartifoss

Turen går tilbage mod Kirkjubæklaustur, som jo er virkelig lang. På vejen stopper vi ved en lille cafe/kiosk og får købt en pølse, lidt kiks og noget at drikke. Derefter kører vi mod Skaftafell. På kanten af Vatnajökull ligger Nationalparken Skaftafell.

Det høje terræn er dækket af skov og mose. Og efter den korte vandretur på 1,8 km når vi til Svartifoss (Det Sorte Vandfald). Dette er et af Islands mest stemningsfulde og ikoniske vandfald, som er unikt ved at være omgivet af en krans af sorte basaltsøjler, der hænger ned fra bjergsiden. Det ligner en slags fortidigt orgel af sten.

Vi er lidt uenige om, om vi skulle tage dette stop, men igen en utrolig flot oplevelse at se dette vandfald med dens søjler.

Smilla bliger på toppen, hun orker ikke at gå ned til vandfaldet. Vi skal samme vej tilbage, så vi tager hende selvfølgelig med igen.

Og så går turen "hjemad".

Vejret er skønt, så det er muligt at sidde ved søde og slikke lidt sol, da vi kommer tilbage.