FrimannKlanen

Vores liv i tekst og billeder


Vi forlader Selfoss om formiddagen, efter vi har spist morgenmad, pakket og ryddet lidt op. Skraldespandene skal afleveret og det er ligesom når vi har være i Spanien. De er samlet et sted og så afleverer man sit skrald der.

Og så går den lange tur mod Kirkjubæklaustur, hvor vi har 3 overnatninger.

1.pause på denne strækning er byen Vik. Byen Vik er det sydligste punkt og markerer forskellen på landskabet. Øst for Vik er der store, flade smeltevandssletter, afbrudt af lava og en enkelt lille by. Den vestligste slette, Mýrdalssandur, er dannet af smeltevand fra vulkanen Mýrdalsjökull. Længere mod øst passerer man lavafeltet Eldhraun (Ildlave), der stammer fra det største vulkanudbrud, som nogensinde er målt i Island.

Det er en utrolig smuk tur østpå i skønt solskinsvej. Vi kan se både Hekla (1491 m), Eyafjallajökull (1618 m) og Mýrdalsjökull (1450 m) og den smukkeste grønne farve i solskinsvejret er bare fanstastisk.

Gletsjeren Mýrdalsjökull gemmer på en lurende fare ved navn Katla. Det er en stor og aktiv vul, dækket af 700 meter tyk is. Krateret er 10 km i diameter. Denne vulkan går i udbrud ca hvert 50. år og sidst var i 1918. Man venter stadig.

Der har være "sværme" af jordskælv i Katla - op til 4,7 på Richterskalaen. Men der har alt ikke være udbrud endnu.

Lige inden Vik ligger Dyrhólaey og Reynisfjara. Det lille fjeld Dúrholaey er bare 120 meter højt, men placeringen lige ud til Atlanterhavet medfører en formidabel udsigt over de flade kystlandskaber med sorte strande og Atlanterhavets overdådige horisont. På den østlige side af lagunen kan man ved Reynisfjara se store formationer af søjlebasalt, foruden den brede, sortgrå strand. Det lille fjeld er et fuglereservat.

Efter Vik kører vi videre mod Kirkjubæklaustur og det betyder en 30-35 km lang strækning af Ildlava. Det er ét af de stadig synlige resultater af de voldsomme udbrud i Lakagígar, semlig et omkring 600 km2 stort lavafelt, større end Bornholm. Det er et helt specielt landskab af stivnede lavaformationer. Som et stort, grønt hav ligge de og er en pudsig blanding af hårdhed og fantastisk blødhed.

Endelig fremme i den hytte som er den dyrest lejede, men absolut den dårligste. Det ender med at Jeppe og Smilla sover i stuen på sofaerne, for sengene er virkelig ikke noget at skrive hjem om. Men vi får instaleret os, lavet noget mad og så slapper vi af efter en lang dag på farten.

Hytten ligger lige ud til en lille sø og vejret er sådan set rigtig dejligt.