FrimannKlanen

Vores liv i tekst og billeder

Opholdet i Grundarfjördur er slut og vi kører mod Selfoss. På grund af karantænen er der flere ting, som vi har måtte aflyse, blandt andet turen rundt om Snæfellsnes og derfor vælger vi at køre rundt om på vejen til næste destination.

Det bringer os forbi Dritvik - Djúpalón, Den sorte strand. Det er store lavamasser der ligger forrevne lige ud til havet. Der ligger vragrester fra et gammelt skib der forliste herudfor. Drengene forsøger at løfte forskellige sten der lå. Og ellers er det bare en fantastisk udsigt hele vejen rundt om gletsjeren.

Vi får købt ind i Selfoss inden vi kører til huset. Det er lidt svært at finde, da vi kommer til at køre forkert, men langt om længe, efter over 5 timer i bil rammer vi Helgafell og kan slappe af i jacuzzien med den skønneste udsigt.