FrimannKlanen

Vores liv i tekst og billeder

Helgrindur


 

Vi vågner op til en dag fyldt med regn. Bag huset ligger der nogle fjelde, hvor vi alle har spottet at der er nogle vandfald, som vi rigtig gerne vil udforske lidt. Vi har forhørt os hos ejerne af huset om vi godt må gå ind på området, og det er helt i orden. Vi tager regntøj på og begiver os afsted.

Claus er allerede gået, men i den modsatte retning, hvor der ligger et større vandfald.

Regn, regn og atter regn er ikke lige Smillas kop te, og det ender med, at vi ringer til Claus, som heldigvis er kommet retur og som gerne vil hente hende. Pyha! 

Vi fortsætter vores færd og allerede 30 meter inde har vi gennemblødte sko.

Vi mødes med Asbjørn derinde, som har taget en anden vej - lidt mere risikabel. Bakken "lige derhenne" trasker vi mod, med Helgrindur som baggrund.

Super dejlig og virkelig våd tur. Svært med tørretumbling, som aldrig rigtig blev helt godt. Vi lægger vores ting udenfor så det kan blive blæst igennem. Resten af dagen står på Tour de France, strikning, spil og popcorn. 

Det er stadig lyst kl.22.34, så dejligt at der er mørklægningsgardiner, selvom man sover rigtig godt alligevel.