Monterey er en by beliggende i Monterey County i den amerikanske delstat Californien. Den ligger i den sydlige del af Monterey Bay midt på Californiens kystlinje. Byen er beliggende 8 meter over havets overflade og har et areal på 21,9 km². I følge folketællingen i USA, 2010 var befolkningstallet på 27.810.
Tilbage i 1940´erne var Monterey verdens sardinhovedstad med en stor fiskerihavn. Der lå 16 konservesfabrikker alene langs gaden Cannery Row og der var en årlig fangst på 225.000 tons sardiner.
Disse fabrikker er i dag væk, og i stedet er der fyldt med restauranter, antikvitetsforretninger og lignende. I 1940´erne forsvandt sardinerne på mystisk vis og derfor blev Cannery Row nødt til at finde en anden levevej.
Byen var det nordlige Mexicos hovedstad indtil 1846 og man har bevaret en del historiske bygninger, foruden en del victorianske huse.