FrimannKlanen

Vores liv i tekst og billeder

San Francisco

San Francisco er en amerikansk by i delstaten Californien. Byen er med sine 837.442 indbyggere Californiens fjerde største. San Francisco indgår dog i en stor metropol kaldet San Francisco Bay Area med hele 7 millioner beboere.

I San Francisco ligger den legendariske Golden Gate Bridge. Broen er San Franciscos vartegn og blev bygget i 1930´erne til en pris af 35 millioner dollars. Den er en ingeniørmæssig bedrift, som kan svaje 8 meter for at kunne modstå kraftige vindstyrker.

Den orange farve blev valgt, fordi den passede fint sammen med naturomgivelserne, og hvert af de to store kabler i broen indeholder nok ståltråd (130.000 km) til at nå tre gange rundt om jorden.

San Francisco ligner ikke noget andet sted, og byen rækker langt ud over sine seværdigheder. San Francisco er med rette kendt for at være USA´s smukkeste by, med de mest tolerante og venlige indbyggere, og så er byen et sandt mekka for madelskere, og det californiske køkken baseret på de bedste og friskeste råvarer stortrives her.