FrimannKlanen

Vores liv i tekst og billeder

Zion National Park

Zion National Park er en af de smukkeste nationalparker i USA, som byder på imponerende klippeformationer, der tårner sig højere og højere op, jo længere ind i parken man bevæger sig. Parkens laveste punkt er 1.128 meter over havet og ligger ved Coalpits Wash, og det højeste punkt, Horse Ranch Mountain, ligger 2.660 meter over havet.

Parkens største seværdighed, Zion Canyon, er en 10 kilometer lang strækning ad Zion Canyon Scenic Drive, der går forbi nogle af de mest fantastiske 900 meter høje klippeformationer af farvede sandsten.